top

Gratis fagforening for unge under 30 år - Krifa


Krifa er en forkortelse af Kristelig Fagbevægelse og består a Kristelig Fagforening og Kristelig A-kasse, hvor fagforeningen har til formål at varetage lønmodtagernes interesser på det danske arbejdsmarked via forhandlinger om overenskomster, føre faglige ager samt give råd og vejledning om relevante emner. A-kassen derimod sørger for at udbetale penge til medlemmerne, hvis de bliver arbejdsløse, går på efterløn eller har behov for en anden form for økonomisk støtte. Herudover vejleder a-kassen også om information omkring arbejdsmarkedets muligheder samt om jobsøgning.

Ved Krifa er der ca. 180.000 medlemmer i a-kassen og 110.000 medlemmer i fagforeningen, og Krifa har hovedkontor i Randers, men har flere afdelinger i hele Danmark. Ønsker du kun at være medlem af fagforeningen, koster det 155 kr. om måneden, men med en samlet løsning med både fagforening og a-kasse kan du være medlem for 586 kr. om måneden. Melder du dig ind nu, får du de førte 2 måneder i fagforeningen gratis.

Indtil 2002 var Krifa kun for de danske lønmodtagere, men i dette år blev det ved lov vedtaget, at der i Danmark frit skulle kunne vælges mellem a-kasser og fagforeninger, så derfor blev der åbnet op for, at de selvstændige kunne være medlem. I dag er Krifa den tredjestørste fagforening og a-kasse i Danmark.

Krifas holdninger og værdier

Hos Krifa har man bl.a. fokus på forskelsbehandling, da foreningen mener, at alle i det danske samfund skal kunne vælge frit mellem fagforeninger og a-kasser, nydanskere skal have mulighed for den nødvendige vejledning, de har behov for, samt at mænd og kvinder skal ligestilles rent økonomisk, når de går på barsel.

Inden for opbygningen af det danske arbejdsmarked har Krifa den holdning, at alle skal have basale rettigheder, samt at den danske velfærdsmodel skal moderniseres. Hvis man snakker om arbejdsmiljø, så har Krifa den klare holdning, at mobning skal anerkendes som en arbejdsskade, idet flere og flere danskere oplever problemer med mobning og efterfølgende psykiske problemer. Hertil kan det det også nævnes, at Krifa går ind for, at der skal være en balance mellem arbejds- og familielivet.

Værdierne hos Krifa er ærlighed, frihed, ansvar og repekt. Disse værdier tager udgangspunkt i det kristne menneske-og livssyn, hvilket altid har været fundamentet hos Krifa. Værdierne kan beskrives nærmere ved, at Krifa vil være ærlig i sin kommunikation og rådgivning, Krifa vil respektere det enkelte medlem som et unikt menneske med individuelle behov. A-kassen og fagforeningen tager desuden et ansvar for at de lovpligtige møder, medlemmer skal deltage i, skal være værdifulgt for det enkelte medlem, og så er det også meget vigtigt for Krifa, at der arbejdes for valgfrihed på arbejdsmarkedet i Danmark.

Mission og vision

Krifa har en klar mission om, at der skal bringes unikke værdier til arbejdsmarkedet. Dette skal forstås på den måde, at Krifas ansatte skal give medlemmerne den nødvendige vejleder og hjælp i forbindelse med faglige sager. Gennem Krifas livssyn og holdninger er fagforeningen og a-kassen med til at skabe noget unikt til arbejdsmarekdet via dialog og måden at løse konflikter på ved at gå i strejke.

Visionen hos Krifa er, at det er Krifa, der sætter scenen og giver medlemmerne hovedrollen. Hvad Krifa mener, er at de ikke vil forholde sig afventende, men de vil være helt fremme i skoene. Når Krifa siger, at medlemmer skal have hovedrollerne, skal det forstås sådan, at medlemmerne altid skal være i fokus, så de får en god oplevelse.

Grundlæggelsen af Krifa

I 1899 var der i Danmark flere debatter i Kristeligt Dagblad, og de kristne havde problemer med de socialistiske fagforeninger. Problemerne der var tale om, var at der var kampe mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne, hvilket medførte strejker og lockouts. Desuden var der fjendske holdninger mod kristendommen, som var med til at præge de socialistiske fagforeninger. De kristne arbejdsgivere og lønmodtagere fandt det ganske unaturligt, at de skulle være i strid med hinanden, når de lige så godt kunne danne et fællesskab i en kirkelig sammenhæng.

På baggrund af disse problemer og med udgangspunkt i de kristne værdier tog Nørre Nissums pastor Adolph Lauritz Hansen initiativ til at stifte Kristeligt Dansk Fællesforbund d. 10.marts 1899 i Randers. Formålet for Kristeligt Dansk Fællesforbund var at skabe et alternativ til de opståede problemer ved at oprette overenskomster, hvor der ikke var nogen muligheder for at gøre brug af lockouts og strejker. Nu skulle parterne til at løse konflikterne via forhandlinger, og kunne de ikke på nogen måde komme til enighed, skulle det afgøres ved en voldgift.

D. 24. juni 1899 blev Krifas grundprincippet formuleret, og den dag i dag er de stadig gældende. Grundprincipperne siger, at Krifa hævder al samvittighedsfrihed og modarbejder organisationstvang. Krifa vil lægge kristendommens krav til grund for foreningen. Krifa vil også arbejde for tvungen voldgift, og Krifa vil heller ikke stille sig i nogen politiske partiers tjenester.

I de første mange år bestod Krifa kun af en samlet organisation, som varetog flere forskellige interesser for sine medlemmer. Dette blev der ændret på, da man i 1929 stiftede en a-kassen, og 2 år senere blev selve fagforeningen stiftet.

Krifa links